Forside

Jyske Aas - Netværkscenter på Hovedgaarden

Jyske Aas - Et oplevelsesbælte

D. 1. november 2013 er der blevet etableret netværkscenter i butikken på Hovedgaarden - dette er forløberen for en kommende Stjerneplads eller informationcenter i forbindelse med Jyske Aas projektet. Netværkscenteret skal i det daglige fungere som mødested for de mange aktører i Jyske Aas projektet. Her kan afholdes møder og der vil tilbydes forskellige serviceydelser. Herudover udstiller forskellige aktører deres produkter i lokalerne.

Visionen for dette projekt er at samle og markedsføre området omkring Jyske Aas som et fælles oplevelsesbælte for helårsturisme i Østvendsyssel. Bag idéen står ca.100 private aktører og organisationer fra området, som vil udvikle de nye tilbud i en række netværks- og arbejdsgrupper. Oplevelsesbæltet skal baseres på de muligheder, aktiviteter og aktører, som allerede eksisterer på stedet, og målet er at gøre området til et af landets førende oplevelsesbælter for helårsturisme og oplevelsesøkonomi.

Der arbejdes nu målrettet på, at få etablerede de fysiske stjernepladser i Jyske Aas projektet og få organiseret hele projektet med de mange aktører og interessenter.

Se mere på www.jyskeaas.dk